Gudenåen er Danmarks stolthed

”Gudenåen er Danmarks stolthed”. Det har vi fra miljøminister Ida Auken selv. Og det her er tilsyneladende ikke et løfte fra regeringen, det er en konstatering og må derfor tages alvorligt, selvom om det kan synes umanerligt svært. ”Danmarks stolthed…” intet mindre! Desværre har der også her, ligesom med regeringens løfter før valget, indsneget sig en vis afvigelse, når man så ser på de faktiske forhold for Gudenåen er de facto Danmarks mest mishandlede stykke natur og i modsætning til Ida Aukens konstatering er der her ikke fejet noget ind under gulvtæppet. Men er det nu også sandt?

Argumentation

Den første konstatering mht. de faktiske forhold vedrører Gudenå laksen. Den blev udslettet som følge af Tangeværkets oprettelse i 1921. Den anden konstatering er at Gudenåens løb igennem tiden er blevet udrettet, opgravet og omformet i forhold til dens naturlige løb. For det tredje har man opført en kunstig sø – Tange sø – som intet har at gøre med Gudenåens naturlige forløb, men er en lodseplads for aflejrede tungmetaller og fosfor. For det fjerde har Gudenåen gennem årene været plaget af både industrielle, by-og landbrugsmæssige affaldsproblemer som til tider har gjort åen til en rødfarvet flydende kloak. For det femte er åen genstand for omfattende motorbådssejlads og anden sejlads der forstyrrer både fugle-, dyre- og fiskeliv langs, i og på åen. For det sjette er Gudenåens vandstand ikke reguleret af naturlig nedbør, men derimod styret af Tangeværkets elproduktion. For det syvende er landskabet omkring Gudenåen præget af dyrkede landbrugsarealer og enge uden forekomst af egentlig ”vild natur”. For det syvende har Gudenåcentralen i mange årtier været med til at udrydde den europæiske ål gennem store ålefangster i Tange sø. For det ottende har Gudenåen været plaget af høje koncentrationer af kvælstof og fosfor. For det niende foregår der stadigvæk ikke en nævneværdig naturlig reproduktion af laks i Gudenåsystemet. For det tiende flyder det ofte med øldåser, plastikposer, madrester osv. fra kanofolkets færd ned gennem systemet. For det ellevte har eutrofiering været et stort problem, hvor åen i sommerperioden bliver ”grøn som vårens hæk”. For det tolvte er der i Randers fjord store problemer med ulovlige garnfangster. For det trettende er Gudenåen nu befolket af ”invasive” arter som vandremusling og signal krebs. For det fjortende er Gudenåens laks ofte uspiselige pga. geosmin problemet. For det femtende er der – udover kanotrafiken – ikke et unikt turistpotentiale i forhold til konkurrerende steder i Danmark og for det sekstende har vi åbenbart en miljøminister der udnævner Gudenåen til ”Danmarks stolthed”.

sEs gør virksomheder en lille smule grønnere...

Laser Tryk A/S og varmluftsballonen

Den århusianske trykkeri virksomhed er ifølge egne opgivelser et miljørigtigt foretagende - har underskrevet CSR-kodeks for den grafiske branche, har verdens grønneste CTP anlæg osv. Men tilsyneladende er gassen gået ud af Laser Tryks varmlufts ballon. Nu har man således tilbudt sine kunder, at de kan få trykt deres navn og logo på en etiket og få den klistret på en flaske vand som Laser Tryk så sender ud til dem, så deres medarbejdere ikke tørster!

Argumentation
Putter man tilstrækkelig meget varm luft ind i en varmluftsballon ender den med at revne og det er jo helt åbenbart tilfældet for Laser Tryk A/S. At tage den absolut dårligst tænkelige løsning på et erkendt problem - tørst - vidner om, at enten kan alle underskrive det CSR-kodeks virksomheden har underskrevet eller også at varmluftstrykket er steget faretruende for beslutningstagerne i virksomheden afdeling for PR stunts! Van(d)vittigt!

sEs gør virksomheder en lille smule grønnere

Planlagt forældelse

I et system, der er karateriseret ved at have begrænsede ressourcer til rådighed tillige med uløste miljøproblemer vil et produkt der kunstigt har indbygget en begrænset levetid og samtidig påfører systemet uønskede negative miljøpåvirkninger, måske ikke være den smarteste ide at indføre. Men skinnet bedrager! Det er faktisk en smart ide! Meget smart endda! Det ved virksomheder som Philips, LG og Apple bedre end nogen andre. Produkter med kunstigt indbygget "sidste-salgsdato" skaber jo indtjening og beskæftigelse lyder argumentationen.

ARGUMENTATION

I et samfund hvor virksomhederne skal fungere ud fra bæredygtige kriterier er planlagt forældelse en sikker måde at komme i karambolage med alt hvad der definerer bæredygtigheden. Planlagt forældelse betyder større træk på de ikke-fornybare ressourcer - mineraler, olie, gas mv., og det betyder større miljøproblemer i form af højere luftfourening, mere deponi, dårligere forhold i arbejdsmiljøet osv. Og argumentet med at det skaber indtjening og beskæftigelse er et typisk korttidsargument! Det er vore børn og børnebørn der virkelig kommer til at opleve konsekvenserne af den planlagte forældelse!

sEs gør virksomheder en lille smule grønnere...

Tange sø - en dyr løsning!

Der var en gang en sø. Tange sø! Tange sø var en smuk sø, som alle søer jo er! Det synes beboerne ved søen også! Ved og i søen kunne man se fugle, fisk, cykler og mælkekartoner. Og man kunne ro på søen! Og sejle i jolle! Jo, det var helt sikkert en fin sø! Fra søen strømmede Gudenåens vand ned til Tangeværket og lavede elektricitet - og alle jublede, for det var grøn strøm, de lavede der! Så alt var såre godt, indtil beboerne en dag opdagede, at søen var væk! "Er der nogen der har set hvor søen er", spurgte en, men ingen havde set noget!

Argumentation
Tange sø er vel et af de mest skræmmende eksempler på en velment naturødelæggelse! Tilblivelsen af Tangeværket medførte, at Gudenåens årtusindgamle laksestamme blev udryddet. Det medførte at laksens vigtigste gydepladser i åen blev fjernet, og det betød at et enestående naturområde forsvandt. I dag kan strømmen fra Tangeværket erstattes af en enkelt vindmølle. Det koster op mod DKK 50 mio. i mistede indtægter at have søen liggende, og vi mister nogle enestående rekreative værdier. Tange sø er vel det det bedste eksempel på at begrebet "bæredygtighed" ikke betyder bæredygtighed, men tværtimod at vi nu skal have endnu mere kunstig natur i området. Og se, det var jo ikke så godt....

sEs gør virksomheder en lille smule grønnere...

UDRYD ÅLEN PÅ KONGENSBRO

I området ved Kongensbro har man siden 1663 drevet kro. Det gør man også i dag, og som i fordums dage er ålen også på menukortet! Og de er gode - rigtigt gode, de ål, med en øl og en dram til. Nej, der er absolut intet galt med de ål der serveres på Kongensbro Kro og det gælder hvad enten de serveres som røget eller stegt ål! Og der er altid nok af dem - i det mindste på Kongensbro Kro! Ude ved vejen har kroen et skilt: "Spis ål fra Gudenåen" - og det gør de så! I busser, private biler, på cykel med trækvogn kommer folk valfartende langvejs fra til Kongensbro Kro for at deltage i festen. Og havde man haft mulighed, hvis ikke dronten var uddød, ville man også have sat et skilt ude ved vejen: "Spis dronter - vi har de sidste 10".

ARGUMENTATION
Hverken den Europæiske ål eller Kongensbro Kro kan desværre sno sig uden om en markant tilbagegang, der truer med at udrydde ålebestanden helt. Figuren nedenfor illustrerer meget tydeligt problemet, hvor ålefangster i Danmark fra 1920 til 2007 er angivet!

Der kan være mange årsager til tilbagegangen, men det virker besynderligt, at når en fiskeart er truet, at vi så ligefrem reklamerer med at få ædt de sidste! Hvorfor finder Kongensbro Kro ikke ud af et alternativ og sletter ålen af menukortet! I modsat fald løser problemet med ål på menukortet sig helt af sig selv!

:: sEs gør virksomheder en lille smule grønnere...::