fredag den 18. november 2011

KPMG SOM ENERGI SLUGER


Virksomheden KPMG er et af verdens største revisionsfirmaer og de er tilsyneladende også en af verdens største energiforbrugere, når vi taler om deres deres website. Den hvide farve repæsenterer jo uskyldighed, renhed og...energifrås, tilsyneladende på en gigantisk skala!

ARGUMENTATION
De fleste bruger enten CRT eller LCD skærme og der er tilsyneladende en stor forskel på hvad energiforbruget er ved en hvid skærm og en sort når vi taler CRT. En CRT skærm bruger rød, blåt og grønt fosfor, hvor en lysstråle rettes mod fosforen for at danne farven hvid. Det koster energi - en hvid side kræver 102 watt, en sort side kræver 79 watt.  Et studie fra 2002 fra  Lawrence Berkeley National Laboratory viser at farven hvid også koster mere energi, når vi taler om LCD skærme! KPMG må være gået i sort, når de konsistent bruger hvide websider til at informere om CSR og bæredygtighed og hvor gode de er til at rådgive om dette...

:: sEs gør virksomheder en lille smule grønnere..::

onsdag den 16. november 2011

Pas på myrerne..og 810 eller BIO


Virksomheden Trianol fra Nørresundby fremstiller insektmidlet Trianol 810. På billedet ovenfor kan du se, hvordan produktet markedsføres under dette navn. Der er et eller andet umiskendeligt der slår en, når man ser på dette prægtige produkt, som er i stand til at dræbe ethvert insekt, hvad enten det er flyvende eller krybende. OK, det skal insektmidler jo! Men står der 810 eller står der "BIO"? En hård nød at knække og en værdig repræsentant til at være med i topfeltet blandt de virksomheder, der konkurrerer om "Amentibus Environmental Tropaeum"!

ARGUMENTATION
Man markedsfører et produkt, der kan give langtidsskader i vandmiljøet, forårsage skade på lungerne ved indtagelse, skabe overfølsomhed ved kontakt med huden, medføre hoste og åndedrætsbesvær samt give hovedpine, sløvhed og kvalme. At markedsføre et sådant produkt under indtryk af, at der er tale om et "grønt" produkt er ikke bare i strid med markedsføringsloven, men dumt! Slet og ret dumt! Det afslører nemlig også virksomhedens eget værdigrundlag og den bærende værdi er her tilsyneladende også 810 og ikke "BIO"...!

:: sEs gør virksomheder en lille smule grønnere... ::

Vand(vid) på flaske...



På fandens fødselsdag den 11. juni 2012 uddeler sEs prisen "Amentibus Environmental Tropaeum". Det er en pris, der går til en dansk virksomhed med et helt enestående forhold til miljø- og natur. En af kandidaterne til prisen i 2012 er Aquador. At sælge vand på flaske i Danmark er en aktivitet, der sagtens kan retfærdiggøre, at Aquador vil være en af topkandidaterne til prisen.

ARGUMENTATION
Danmark har godt drikkevand i hanerne, så hvordan det er lykkedes Aquador - og andre - at sælge denne ide til danskerne, er et af markedsføringens mest spændende spørgsmål. Hvordan man kan bilde flere millioner mennesker ind, at det at betale høje priser for plastikflasker, postevand, energi, transport og distribution er en unik ide, må henhøre under afdelingen for "uforklaringe tilfælde" - men det går længere! For de sælges jo! Så kandidaten til "runners-up" prisen må skulle findes blandt dem, der drikker flaskevandet. Derfor har vi også besluttet, at "runners-up" prisen skal være en T-shirt, hvor de medicinske kriterier bag begrebet "fatuus" vil være påtrykt!

:: sEs gør virksomheder en lille smule grønnere... ::

tirsdag den 14. september 2010

Lasses blog: Velkommen...

Velkommen til denne miljø blog, hvor jeg vil forsøge at uddybe nogle af de ideer og tanker jeg har om miljø, ressourcer, Tange sø og andre miljøemner - specielt med fokus på samspillet mellem økonomistyringssiden og miljøsiden på virksomhedsplanet...